Eftermiddag

Tid: 16.00
Sted: Søen
Vejr: Grå vejr
Omgivelser: Nogle få elever

Anyalina kom gående ned mod søen. Hun var iført et par sorte jeans indenunder den sorte uniform man har som lærer. Anyalina var en af de fortrinsvis unge lærer der var på skolen og underviste i eliksir. Hendes lange sorte hår sad i en hestehale og svejede let fra side til side når hun gik. Vejret var helt gråligt og kunne til en hver tid trække op til regn, men det var ikke et faktum der holdte hende væk fra søen af der lige nu lå helt stille med undtagelse af den svage vind der engang i mellem blæste henover overfalden. Hun gik med ganske rolige skridt rundt om søen med hænder bag ryggen og betragtede de få elever der selv var ude på trods af vejret.

Cheelle kom gående ud fra slottets store port med et skævt smil på læben. Solen havde lige været fremme, men nu var vejret blevet gråt. "Regn, regn gå din vej!" sang hun med en barnlig tone. Cheelle var iført en sort hætte trøje (hætten var trukket op over hovedet), et par gamle, stramme jeans og hendes højtelskede All stars sko. Hun gik langsomt ned mod søen, og satte sig hen på den nærmeste bænk. Hun så kort rundt, men derefter ned i græsset.

Anyalina lagde mærke til pigen der gik og sang. Hun virkede som en der håbede, at regnen ikke ville komme. Anyalina selv ville dog være mere ligeglad på dette punkt. "Godeftermiddag" sagde hun med en rolig stemme til eleven der havde gået og synget.

Cheelle fik et lille chock, og tvang sig selv til at se op. "Goddag.. godeftermiddag" sagde hun venligt, efter at hun havde fået øje på en hun endnu ikke kendte eller havde set før. Cheelle rejste sig op fra bænken, og gik smilede kort men stort. "Mit navn er Cheelle Caty," præsenterede hun sig selv ganske kort og enkelt.

Hun så pigen fik et lille chok og kunne måske godt forstå det hvis hun havde haft siddet i sine egne tænker. "Anyalina Morana James, eliksirlærer" præsentede hun sig selv med titel og det hele selvom hun var ligeglad med hvordan folk tiltalte hende, men mere for, at eleverne vidste de kunne komme til hende hvis det var. "Ny her på skolen?" spurgte hun med den rolige stemme

Cheelle så et kort øjeblik på Anyalina, og derefter ud mod søen. "Jeg kom i slutningen af sidste måned, så jeg vil ikke kalde mig selv for helt ny, men jeg vil så heller ikke sige at jeg er en gammel elev der har gået på skolen i lang tid," svarede hun med stadig blikket mod søen. Cheelle vidste ikke hvad hun mere skulle sige. Hun var vidst blevet en anelse genert, hvilket hun egentlig ikke plejede at være,

Hun nikkede forstående. "Kan jeg så godt se, men stadig velkommen til skolen" sagde hun med et venligt smil henover sine læber. "Hvor kommer du så fra?" spurgte hun med sit stadig venlige smil og den rolige stemme

Cheelle smilede nu endnu engang stort. "Mange tak skal du have," sagde hun glad. Hun stod i et kort øjeblik og tænkte, og sagde så: "Hvis du mener kollegie, så er jeg fra Ravenclaw. Jeg er faktisk også vejleder for dette kollegie. Hvis du mener hvor jeg er fra, kommer jeg fra London." Hun kunne godt selv høre at det lød lidt forvirrende, men håbede stadig at Anyalina forstod det.

"Så lidt" sagde hun med et lidt bredre smil. Hun nikkede forstående. "Det er skam en flot stilling at have sig. Regner med rektor har taget det rette valg" sagde hun med et let varmt smil. "Men Ravenclaw er skam et ganske fint kolligie" sagde hun og nikkede svagt. "Og London er en smuk by" tilføjede hun

Philip kom gående ned mod søen. Han gik ned i kanten af søen og samlede en masse sten op og lavet smut med dem.

Cheelle nikkede stille med hovedet. "Ravenclaw er skam et rigtig fint kollegie. Jeg er meget glad for min stilling som vejleder, og jeg vil selvfølgelig forsøge at gøre mit bedste," sagde hun, og nikkede endnu engang med hovedet.

Anyalina fik øje på Phil lidt fra dem, men vendte atter blikket mod pigen. "Er jeg skam sikker på du ville kunne klare" sagde hun med et opmuntrende smil.

Philip så de to piger der stod og snakkede og gik hen til dem.
- Hey, hvad går i og laver? Spurgte han.

// Undskyld det sene svar, men der skete åbenbart en fejl ligefør. //

Cheelle så tilbage i den retning hvor Phill stod og kastede sten i vandet. Hun kendte ham endnu ikke, men hun vidste at hun sikkert nok skulle komme til det.
Kort tid efter løftede hun hånden som en hilsen, men hun sagde dog ingenting til ham. Cheelle var meget imponeret over at han kunne slå smut eftersom det var noget hun selv havde forsøgt siden hun var helt lille.

"Håber blot på at gråvejret holder og ellers lige stødt ind i denne unge frøken. Hvad med dig selv?" spurgte hun ham med et varmt smil og rettede lidt på sit hår ved, at hive lidt i håret så elistikken blev rettet ind på plads